Af Esben Midtiby
Hvem er Esben »
Jeg er årgang 1973. Jeg er født i Hvingel ved Hee udenfor Ringkøbing. Men hele min barndom er faktisk foregået i Finderup ved Skjern.
Til daglig er jeg ansat i Lønservice i Herning Kommune som teamkoordinator.
Fra 2007 til 2012 var jeg ansat i Team Kommunikation ved Ringkøbing-Skjern Kommune som webmaster og kommunikationskonsulent.
Indtil 1. januar 2007 var jeg ansat ved Ringkøbing kommunes Løn- og Personaleafdeling. Der startede jeg i efteråret 1996. Jeg er uddannet assistent på kontorområdet med speciale i offentlig forvaltning. Jeg har læst videre og har i dag en diplomuddannelse i offentlig administration. Desuden har jeg grundlæggende uddannelser i ledelse og projektledelse sammen med en lean-manager-uddannelse og proceskonsulent.
Privat bor jeg i No ved Ringkøbing. Jeg er far til Mikkel, som er født i 2010.
Interesser »
Efter at jeg i mange har spillet en masse fodbold, satte et brækket ben en brat stopper for den aktivitet.
Heldigvis har jeg siden dagen før min 6-års fødselsdag haft kaniner. Det startede med 2 styk. En han og en hun. Det er siden blevet til en del flere. I mange år avlede jeg Wiener, vildtgrå. Men nu er det Dværg Vædder i vildtgrå madagascar og Lille Sølv i sort
Arbejdet med kaninerne har også bragt min ind i foreningsarbedet i Ringkøbing-Ulfborg-Vemb Kaninavlerforening - www.ruvk.dk - hvor jeg i perioden fra 1993 til 2014 sad i bestyrelsen. Jeg har også gennem en årrække sidet i bestyrelsen for Ringkøbing Kredsen og efterfølgende Vestjyske Kaniner.
Jeg har i en periode fra 2002 til 2004 også været i Hovedbestyrelsen for Danmarks Kaninavlerforening - www.kaniner.dk - og har i 2014 modtaget foreningens sølvnål for min indsats.
Jeg deltager aktivt i det lokale foreningsliv. Jeg har tidligere været formand for No Sogneforening, været børnefodboldtræner og været med i landsbyklyngen Vestrum og Lyngsmoseforening.
Information »
Ejer af midtiby.dk er
Esben Midtiby
Oksfeldvej 5, No
6950 Ringkøbing
Mobil 30 68 06 68